Løbe på hold 6 i Herlevløberne

Løbe på hold 6 i Herlevløberne

Denne side handler om

..at løbe. Men mest om at løbe på hold 6 hos Herlevløberne.

Siderne henvender sig mest til andre løbere på hold 6 - hvis du vil læse mere om hold 6 på Herlevløbernes hjemmeside så se her.

Hyggelig gæsteoptræden

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 28 Dec, 2011 19:02:41
Jeg har meddelt bestyrelsen, at jeg er stoppet som holdleder på hold 6. Det gør jeg for at koncentrere mig mere om mit eget løb (jeg har sat det mål at løbe B.T.-halvmarathon til april i under 1:50).


I dag fik jeg fornøjelsen af at løbe sammen med jer alligevel - jeg fik lov af Peter :)


Vi løb de dejlige "10-20-30" ude i Lautrupparken. Det var mit indtryk, at alle gav den gas - og nogle havde det lidt svære end andre med at holde dampen oppe alle 15 gange. I gør en stor indsats allesammen :)


Det er også tydeligt, at holdet kender hinanden og er vandt til at løbe sammen - det er heldigvis ikke mange gange I lige skal mindes om at holde tempoet nede (eller oppe for den sags skyld) :)


En skøn løbetur - og det var også mit indtryk at alle kom glade tilbage til hallen.


TAK

:)

Henrik




  • Comments(1)//lobe.kortsloth.dk/#post88

Hyggeligt at "løbe på jer"

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 16 Nov, 2011 21:16:21
Det var hyggeligt at "løbe på jer" ude i Lautrupparken, hvor Peters fløjte allerede havde afsløret, at I var i nærheden (jeg var blandt den flok, der passerede mens I var på vej under broen).


Peter fortæller at I gennemførte alle 10 gange 1 minut med 1 minut igennem - samt at der blev tilbagelagt mere end 8 km til aften.


Det er flot - og noget at være stolt af!


Jeg havde også fornøjelsen af at se jer løbe op ad Stokholtbuen - og det lignede et godt løbehold, der løb sammen og var i gang med opvarmingstempoet. Jeg blev helt misundelig :)

  • Comments(0)//lobe.kortsloth.dk/#post87

Et dejligt mandagstilbud

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 14 Nov, 2011 20:12:06
Sikke en dejlig løbetur :)


Det var måske lidt koldt at stå stille, men vi fik hurtigt varmen. Det viste sig at være godt vejr til en løbetur.


Vi var vel en 20 stykker, der var ude på de her ca 5,3 km, som vi efterhånden kender godt. Starten på turen i dag blev lidt anderledes, da der var en der vrikkede om. Vi stod lidt, men for ikke at fryse, var det skønt, at der var nogen fra holdet, der kunne overtage fronten lidt, og var helt med på at få de sidste med også -TAK (skønt at løbe på sådan et hold).


Alle kom med rundt hele vejen og det var flot.


På Sennepshaven, hvor der blev givet "frit løb" med en forventning om et tempo på omkring 6:45, kneb det lidt med at holde tempoet nede :) Der var her ikke en meget stor spredning.


Selv efter lidt kærlig skæld ud på Kagsåstien var det kun de bagerste, der formåede at holde tempoet kun lidt for hurtigt. Til gengæld var det et langt stræk, og holdet blev her spredt langt ud, men - som altid - en stor villighed til at vende og hente. Det er flot - hold fast i det!


Turen op ad Køllegårdsvej-bakken skulle holdes i konstant tempo (gerne det samme som på Kagsåstien) ... og så var der ikke pause lige oppe på toppen :( - Hvad er det for noget? Det kan da ikke være rigtigt? ... Jo, og der var ingen der brokkede sig (i hvertfald ikke som jeg kunne høre).


Turen hjem derfra holdt vi i ca 7:10 - og alle var glade, da vi var tilbage. Nogen virkede udfordrede, men ingen virkede udasede. Jeg tror alle ville kunne have løbet lidt længere, hvis det skulle være. Det er succes!


På onsdag skal I til Lautrupparken - en tur vi kommer til at gøre mange gange her i den mørke vintertid. På onsdag med 10 intervaller af 1 minut med 1 minut pause. Husk nu: Det sidste interval skal løbes i mindst samme tempo som det første. Ikke noget med at spurte de første 3-4 gange for så at "gå død" ved nr 6.


Tak for en dejlig løbetur.

  • Comments(2)//lobe.kortsloth.dk/#post86

Vi løber stadig lidt for hurtigt

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 08 Nov, 2011 00:08:22
Selvom jeg synes jeg forsøger at holde 7:15 de første par km og de sidste, ser det ud til ikke helt at lykkes for mig.




Det kan være øvelse gør mester :)


Vi får se..


I hvert fald skal vi alle lige vende os til at løbe langsomt - med det formål at kunne løbe hurtigt. Da jeg gav frit løb første gang, løb de bagerste mellem 6:10 og 6:15 - vi skal løbe ca 6:45.


Det gik meget bedre i anden omgang hvor vi lå omkring 6:30 ... stadig for hurtigt, men klart bedre.


Turen op ad Køllegårdsvej bakken, viste at vi nok løb lidt for hurtigt???


Jeg synes I var rigtigt godt løbende i dag, men vi skal huske på, at Mandag er langsom dag.

  • Comments(0)//lobe.kortsloth.dk/#post85

Det er nye tider

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 26 Oct, 2011 22:08:34
Vi skal til at løbe langsommere på hold 6! - og første dag, var i dag :)


Vi skal løbe i tempo 7:15 i opvarming og når vi jogger af. Det gik faktisk ganske godt i dag, mere om det lidt senere.


I dag kaldte trapperne ved ringvejen, og det blev en ganske god tur. Der blev virkelig gået til den på trapperne - kun lettere ansporet af en hysterisk skrigende holdleder, der insisterede på at trapperne var brandvarme og knæene skulle pumpe op og ned i et rasende tempo.


Tempo
Hvordan gik det så med tempoet. De første 2 km blev løbet i 7:17 min pr km i snit - det må siges at være godt ramt!


Hvordan mon det så gik med at jogge af? Kunne vi holde tempoet? NEJ ... det kunne vi ikke! Løb vi da for stærkt? NEJ ... det gjorde vi ikke! De sidste 2 km blev løbet i 7:37 min pr km i snit (hold 7 tempo).


Så er der lige det med "frit løb" - her løb de bagerste (Peter og jeg) 400 meter på ringvejen i 5:45, hvilket er vores nye intervaltempo. Dermed for hurtigt til vores mandagsture. Her er frit løb (over 1-2 km) sat til tempo 6:45 (vores hidtidige opvarmingstempo).


Som det fremgår, skal vi til at løbe langsommere.


Hvorfor skal vi løbe langsommere?

...for at kunne løbe hurtigere!


Hvad er nu det for noget vrøvl? Jo, den er god nok. Der skal fx være så stor forskel på interval tempo og jogge af tempo, at selvom vi har givet os fuldt ud og er klar til at tage en taxa hjem, så kan vi klare jogge af tempoet hele vejen hjem.


Det giver dynamik - og dynamik giver udvikling.


Det bliver spændende at prøve på mandag, hvor jeg nok ikke giver frit løb på noget tidspunkt, men prøver at holde ca 2 km i 7:15, ca. 2 km i 6:45 og ca 2 km i 7:15 (det bliver vel til 5 km, ikke?).


Var der i øvrigt ikke noget med nogle der skulle rykke til hold 5?
Jo, det var der - og rigtig mange rykkede allerede i dag. Tanken var at rykke på mandag, så det passer fint.


..men HUSK NU
Hvis du løber en 5 km på mellem 30 og 35 minutter er det stadig hold 6, der er det rigtige hold. Du skal bare vende dig til at træningen foregår lidt anderledes end du er vant til.



  • Comments(0)//lobe.kortsloth.dk/#post84

2 løbeture - og lidt om ugen der kommer

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 16 Oct, 2011 10:22:35
Mandagsturen
Det var en kold tur, og måske derfor vi løb alt for hurtigt? Under alle omstændigheder var det for hurtigt specielt for en mandag, hvor den står på restitution!

Det er selvfølgelig holdlederens opgave at holde tempoet nede, men måske mine ben bare er vænnet til at løbe hurtigt om mandagen :)

Det var flot klaret at alle fulgte med - og det bekræfter bare, at det er ved at være tid til at rykke til hold 5 for mange.

Onsdagsturen
Det var godt at se, at næsten alle løb hele vejen rundt. Anni var lidt småskadet, og løb derfor fra til 5km turen. Jeg sprang jo på cyklen efter de ca 3,9 km for at nå et møde, men havde løbet resten af turen inden vi mødtes ved hallen.

skræmmende var det i øvrigt, at vi dårligt kunne løbe fra begynderholdet, der havde meget fart på. Jeg syntes vi løb stærkt, så det er spændende at se hvor de begyndere skal løbe, når de bliver placeret på hold.

Vi løb i hvert fald en god og lang tur i et pænt tempo. Peter lovede at sætte farten lidt ned på den sidste del af turen - det håber jeg han fik lov til :)

Næste uge - efterårsferie
Der er selvfølgelig træning som sædvanligt - og vi følger træningsplanen. Jeg kommer dog ikke på onsdag, men Peter vil tage jer på jagt -"den hurtige af de hårde". God fornøjelse :)

Det skal nok blive godt.

  • Comments(0)//lobe.kortsloth.dk/#post83

Løbende holdmøde

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 05 Oct, 2011 23:10:08
Ja, så fik vi også prøvet det - løbende holdmøde. Mere om det senere - først lidt om selve løbeturen. En restitution (hvilket nogle vist glemte) tur, der nærmede sig 7,5 km! Ganske langt for hold 6!


Peters ur, der ikke standser tiden, når vi holder pause, viser at vi løb i tempo 7:29 - mit ur siger tempo 6:06. Mon ikke sandheden ligger et sted der imellem? Det er i virkeligheden en ganske lang diskussion, man kan få ud af det :)


Under alle omstændigheder var det en rigtig god løbetur - som altid dejligt at løbe sammen med jer :)


Det løbende holdmøde
Mens vi løb prøvede vi noget nyt. Vi talte alle om det samme emne - og alle hørte det samtidig :)


Vi der løb på hold 6 i dag talte om, at det var ved at være tid for nogle af os at rykke op på hold 5. Sammen blev vi enige om, at det var bedst at gøre det samlet. Blandt de der løb i dag var der ca 10, der var med på at rykke op på hold 5 samtidig (de rakte hånden op). Vi aftalte, at det nok skulle ske indenfor den næste måned (inden der kommer begyndere ind på holdet, så vi ikke får skræmt dem væk med for lange og hurtige ture).


Jeg skulle tale med holdlederne på hold 5 om det. Jeg talte om muligheden med Britt i mandags og fortalte i dag Inge, at der kommer 10 dejlige løbere til hold 5 snart. Det ser hun frem til, men vi aftalte ikke lige nærmere. Inges tanker var mere på Palle, som var blevet til "Palle alene i verdenen", da han blev væk i mosen. Palle er dukket op - hvorefter Inge og jeg aftalte at tale videre om emnet senere. Så fortsættelse følger...


...og inden der opstår nogen misundelse eller misforståelser så ER det 10 dejlige løbere, der rykker til hold 5. Måske der også er dejlige løbere på hold 5 i forvejen, og under alle omstændigheder vil der stadig være dejlige løbere på hold 6, også efter de 10 er blevet hold 5 løbere ;)


Tak for endnu en god tur i jeres selskab :)

  • Comments(3)//lobe.kortsloth.dk/#post82

Det var bare flot! - 10 km!

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 28 Sep, 2011 20:55:23
Tillykke med turen :)


Det var bare flot at løbe 10 km - og at alle gennemførte. Det er bare flot!


Der blev løbet et pænt tempo, hvilket også betød, at der skulle hentes en del gange. Vi kan ikke helt regne med mit ur, når vi taler hastighed fordi jeg løb hurtigt og stod stille ind i mellem (for at samle holdet - og samtidig se distancen). Mit ur siger at gennemsnittet, når vi løb var 6:12 - altså meget over (!) de ca 6:45 som var målet. Mit gæt er, at de langsomste også løb de 10 km hurtigere - ca 6:35 - når de var i løb. De hurtige løb jo lidt længere end 10 km - og løb ca 6:20, når i løb. Det er som sagt gæt.


Det væsentlige i dag var distancen og distancen på mit ur holder for dem, der ikke hentede. Altså løb alle mindst 10 km - DET ER FLOT!


Vi var 1 time og 20 minutter om turen incl pauser. Jeg var i løb i 1 time og 2 minutter, så ja, der blev holdt pauser under vejs.


Næste uge står på restitution - tænk også over det, når du løber i week-enden. Hold lidt igen. Jeg skal i øvrigt have ændret lidt på ruterne for næste uge, for det så ud til at Tibbevangen er spærret.


Frost Cup
Jaqué har nu omtalt Frost Cup et par gange. Jeg har været inde og se på www.frostcup.dk - og det ser spændende ud. Jeg synes vi alle skal overveje at melde os til 5 km løbene. Det ser ud til at være nogle gode ruter - og det er ikke tit vi får mulighed for at løbe løb i vinterhalvåret.


Se selv lidt på det - tænk over det - og lad os tale om det (du kan jo også bare tilmelde dig uden al den snak)


TAK for endnu en god løbeoplevelse med jer :)



  • Comments(1)//lobe.kortsloth.dk/#post81
Next »