Løbe på hold 6 i Herlevløberne

Løbe på hold 6 i Herlevløberne

Denne side handler om

..at løbe. Men mest om at løbe på hold 6 hos Herlevløberne.

Siderne henvender sig mest til andre løbere på hold 6 - hvis du vil læse mere om hold 6 på Herlevløbernes hjemmeside så se her.

3 forskellige fartlege

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 14 Sep, 2011 19:16:36
I dag stod den på ikke mindre end 3 forskellige fartlege og alle blev gennemført flere gange.


Hvor var I bare gode smiley


Det er en fornøjelse at løbe sammen med jer.


Vi var 12 løbere i alt - der skulkede fra RAC-milen


Og her vil jeg lige sige, at RAC-milen indgår i træningsprogrammet - træningen tager højde for RAC-milen. RAC-milen er en mulighed for at få testet hvordan formen er, hvor vi forhåbentlig kan se en positiv udvikling. Jeg håber derfor at flere vil løbe RAC-milen fremover - og jo, jeg var selv en af dem der skulkede.


Efter opvarmningen kørte vi lige i bus - ja, altså der hvor vi løber på en lang række og bagerste løber spurter op foran, og sætter farten ned. Derefter den næste og så videre. Bussen "rullede" 2 gange inden vi skulle i gang med næste fartleg.


Her kommer lige en bemærkning mere: Det er smart hvis holdlederen har tænkt øvelsen igennem inden han begynder på instruktionen smiley


Hvordan jeg så lige for det forklaret nu ved jeg ikke, men det handlede om nogle korte spurter, hvor vi kunne løbe 4 hold mod hinanden. Vi løb alle henholdsvis en gang op og en gang ned (eller i omvendt rækkefølge) ad en bakke. Efter første løb, forlængede vi lige distancen, og tog en omgang mere.


Er det så slut nu, og tur hjemad - NEJ. Der var lige plads til to omgange lygtepæleræs, hvor vi skulle lunte 1 pæl, stigningsløb 1 pæl, holde fuld hastighed 3 pæle, løbe ned 1 pæl og lunte 1 pæl. Det var hårdt og vi gik lige lidt derefter.


Nå, da vi kom til de små bakker på Gl. Klausdalsbrovej kunne vi lige nå 2 gange i "bussen" igen.


På denne måde kom vi op på ca 5,5 km - og kan ganske sikkert mærke det i benene. "Det virkede meget længere", var kommentaren fra nogle.


..måske der er nogen der foretrækker RAC-Milen næste gang den lejlighed byder sig?


Tak for en god tur.

  • Comments(1)//lobe.kortsloth.dk/#post79