Løbe på hold 6 i Herlevløberne

Løbe på hold 6 i Herlevløberne

Denne side handler om

..at løbe. Men mest om at løbe på hold 6 hos Herlevløberne.

Siderne henvender sig mest til andre løbere på hold 6 - hvis du vil læse mere om hold 6 på Herlevløbernes hjemmeside så se her.

Løbende holdmøde

Tanker efter dagens turPosted by Henrik 05 Oct, 2011 23:10:08
Ja, så fik vi også prøvet det - løbende holdmøde. Mere om det senere - først lidt om selve løbeturen. En restitution (hvilket nogle vist glemte) tur, der nærmede sig 7,5 km! Ganske langt for hold 6!


Peters ur, der ikke standser tiden, når vi holder pause, viser at vi løb i tempo 7:29 - mit ur siger tempo 6:06. Mon ikke sandheden ligger et sted der imellem? Det er i virkeligheden en ganske lang diskussion, man kan få ud af det :)


Under alle omstændigheder var det en rigtig god løbetur - som altid dejligt at løbe sammen med jer :)


Det løbende holdmøde
Mens vi løb prøvede vi noget nyt. Vi talte alle om det samme emne - og alle hørte det samtidig :)


Vi der løb på hold 6 i dag talte om, at det var ved at være tid for nogle af os at rykke op på hold 5. Sammen blev vi enige om, at det var bedst at gøre det samlet. Blandt de der løb i dag var der ca 10, der var med på at rykke op på hold 5 samtidig (de rakte hånden op). Vi aftalte, at det nok skulle ske indenfor den næste måned (inden der kommer begyndere ind på holdet, så vi ikke får skræmt dem væk med for lange og hurtige ture).


Jeg skulle tale med holdlederne på hold 5 om det. Jeg talte om muligheden med Britt i mandags og fortalte i dag Inge, at der kommer 10 dejlige løbere til hold 5 snart. Det ser hun frem til, men vi aftalte ikke lige nærmere. Inges tanker var mere på Palle, som var blevet til "Palle alene i verdenen", da han blev væk i mosen. Palle er dukket op - hvorefter Inge og jeg aftalte at tale videre om emnet senere. Så fortsættelse følger...


...og inden der opstår nogen misundelse eller misforståelser så ER det 10 dejlige løbere, der rykker til hold 5. Måske der også er dejlige løbere på hold 5 i forvejen, og under alle omstændigheder vil der stadig være dejlige løbere på hold 6, også efter de 10 er blevet hold 5 løbere ;)


Tak for endnu en god tur i jeres selskab :)

  • Comments(3)//lobe.kortsloth.dk/#post82